Indlæser

Billige Smykker


Velkommen til vores handelsbetingelser.

Hvis der er noget du er i tvivl om er vi næsten altid tilgængelig via chat på Facebook eller via mail.

Nedenstående betingelser er gældende ved normalt køb på hjemmesiden. Ved B2B aftaler kan andre betingelser være gældende og vi henviser til den indgåede samarbejdsaftale.

Generelle oplysninger

Juridisk navn: Silvo.dk

Organisationsform: Enkeltmandsvirksomhed

CVR. nr.: 36135506

Adresse: Kappelvænget 7, 5620 Glamsbjerg

E-mailadresse: info@silvo.dk

Telefonnummer: 25 38 61 07

Etableringsår: 2014

Betaling

Alle priser er inkl. 25% dansk moms.

Der er mulighed for at betale på følgende måder og helt uden gebyr:

  • Visa/Dankort

  • Visa Electron

  • MasterCard

  • American Express

  • Maestro

  • JCB

  • Forbrugsforeningen

  • Bankoverførsel
  • Gavekort - TRYK for vejledning

  • ViaBill - Rente og gebyrfrit op til 2000,-. Se deres betingelser her: http://www.viabill.com/terms

OBS: Ved bankoverførsel SKAL beløbet overføres straks og være os i hænde først kommende bankdag. Hvis du er i tvivl så undlad venligst at bestille.
Der er desværre for mange ordrer hvor pengene ikke bliver overført efterfølgende og alternativet er at der ikke længere vil være mulighed for bankoverførsel.
Vi anbefaler ikke betaling via bankoverførsel ved køb på nettet, da du som forbruger i så fald ikke er beskyttet af indsigelsesordningen, men anerkender at dette er sidste udvej i få tilfælde og bibeholder derfor ordningen indtil videre.

Minimumskøb

Der er ingen minimumskøb på Silvo.dk

Bestillingsvarer

Bestillingsvarer sendes normalt direkte fra vores leverandør i Kina til dig. Alle udgifter til told og gebyrer afholdes af silvo.dk. I sjældne tilfælde vil PostNord fakturere dig for toldgebyr. I så fald sender du blot fakturaen til os og angiver om beløbet skal betales på fakturaen eller overføres til dig, hvis du selv har betalt.

Da pakken sendes fra Kina er leveringstiden op til 60 dage, men oftest går det væsentligt hurtigere.

Bemærk at vi forbeholder os retten til at annullere din ordre såfremt leverandøren alligevel ikke kan levere indenfor den forventede tid eller i den forventede mængde.

Levering

Forsendelse i Danmark sendes som pakkepost med PostNord. Silvo.dk forbeholder sig dog retten til at skifte leveringsform såfremt dette vurderes nødvendigt af vægt eller andre grunde. Du vil efter pakning af os modtage et Track & Trace nummer så din forsendelse kan spores.

Ved ordrer under 500,- kan der vælges forsendelse med brevpost. Bemærk at leveringstiden kan være meget lang og at der i så fald ikke er T&T.

Forsendelser til Norge, Island, Grønland og Færøerne. Ordrer under 500,- faktureres med 49,-. Ved ordrer over 500,- + moms / mva tilbydes gratis forsendelse. Da Norge, Island, Grønland og Færøerne er udenfor EU fratrækkes moms / mva ved angivelse af land. Leveringstid svinger meget og der ses leveringstider fra 5 dage til 4 uger alt efter hvor pakken skal fragtes hen.


Hvis du gerne vil have sendt til et land som ikke kan vælges, skal du sende en mail til info@silvo.dk inden bestilling.

Hvis du fortryder dit køb (fortrydelsesret)

Du har mindst 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag du;

a) har modtaget din vare

b) får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis

c) får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om levering af en vare, der består af flere partier eller dele

Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb.

Meddelelsen skal gives ved at sende en mail på info@silvo.dk

I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan også fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen.

Udover de 14 dage vil vi normalt kun ombytte varen og kun hvis den er i 100% ubrugt stand og det er en vare vi stadig har i sortiment. Kontakt os derfor inden du sender den.

Returnering

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen.

Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

Varens stand, når du sender den retur

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik.

Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

Ved delvis returnering af en ordre refunderes eventuelle leveringsomkostninger ikke.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:

Silvo.dk

Kappelvænget 7

5620 Glamsbjerg

Hvad skal jeg sende med tilbage?

Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen. Ekspeditionen går hurtigere hvis, du ligeledes vedlægger en tydelig beskrivelse af hvorfor varen ønskes returneret.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Hvis der er noget galt med varen (reklamationsret)

Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb. Når du handler på www.silvo.dk har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Vi anbefaler at du kontakter os via mail på info@silvo.dk inden du indsender din vare for at aftale det nærmere forløb. Husk tydeligt at angive hvad du reklamerer over.

Hvor hurtigt skal jeg reklamere?

Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Vi refunderer rimelige fragtomkostninger

Er reklamationen berettiget refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger.

Varen sendes til:

Silvo.dk

Kappelvænget 7

5620 Glamsbjerg

Vi har brug for følgende information, når du sender varen til os.

Når du returnerer varen, bedes du oplyse, hvad problemet er, så detaljeret som muligt og vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen.

Trustpilot - Vores kunder elsker os

Vores løfte

Ønskelister
Nyt!
The Cross

The Cross

DKK 99,00

Mere
Black plate, white CZ

Black plate, white CZ

DKK 99,00

Mere
The world has changed us

The world has changed us

DKK 129,00

Mere
Strings, guldfarvet

Strings, guldfarvet

DKK 99,00

Mere